Gøremål.

Se nu der, Nummer1. Nu er han igang igen.  Jeg troede ellers, at vi var sluppet for hans skriverier. Hvem er igang igen, kære ven? Ham, den grønne dims. Ham dér Alien. Jeg får simpelthen nervøse trækninger, hver gang jeg ser, at han rører ved det tastatur. Jeg er sikker på, at han er ved at skrive om os igen. He he, jamen det er dda altid dejligt, med lidt reklame for stedet heroppe, min kære ven Sankti. Ville du måske hellere have, at han skrev om kælderen? Kælderen? Ja da, du ved da godt, hvor ham dér, vi ikke nævner, holder til? Uha da Nummer1, ja ham nævner vi sandelig ikke. Uha da nej. Jamen så er det jo godt nok, min kære ven. Så skal vi så bare ikke lade ham skrive, synes du? Jo da, så skidt da med det.

Hvad pokker er det nu, Nummer 1? Hvorfor sætter han et billede på, af Aalborghus? Hvem ved, kære Sankti? Måske kan han bare godt li’ billedet? Men der ser da også meget hyggeligt ud dernede. Fredeligt og stille, næsten som vi har det heroppe. Rigtigt nok, Nummer1. Vores gæster siger jo ikke så meget, når vi får dem herop, men det er nu også sådan, jeg bedst kan li’ det. Jeg får altid et chok, hvis det viser sig, at én af vores gæster, ikke sådan er rigtig, … … … …ja rigtig … … …rigtigt … … … … …ja du ved, hvad jeg mener, Nummer1? Sandelig gør jeg da dét, kære Sankti. Sandelig ja da.

Forresten da, min kære ven, hvordan går det med hønsene? Har du set til dem, her til morgen? Naturligvis da, Nummer1, det er jo en af mine pligter. Og en kær pligt, er det, selvom det er lidt anstrengende, med de høns, når vi er på denne tid af året. Det er jo rigtigt nok, kære Sankti, men når nu børn, og barnlige sjæle, gider at sende de mariehøns herop, så må vi også tage det alvorligt, og sørge for, at ønskerne bliver opfyldt. Så vidt det er muligt, naturligvis.

Kære Sankti, kan du ikke gå ud, og brygge os en kop kaffe? Du ved, af den gode, den der gør, at man næsten kan høre englene synge. Så giver jeg wienerbrød i dagens anledning. Og så derefter, må vi videre med vores gøremål.

Der forlader vi, Nummer1 og Sankti for denne gang. Vi kan jo ikke blive deroppe, i al evighed. Vi har jo alle, vore daglige gøremål at passe.