Frejdig/Den sande historie, om UFOet, i Lincolnshire.

 

Da jeg har set flere steder, at der er opstandelse, ja nærmest panik, over en bestemt vindmølle, i Lincolnshire i England, må jeg nødvendig bryde sammen, og her fremlægge den rigtige forklaring. Da Dronningen og jeg, jo her for nyligt havde stoppet, et frækt og ubehøvlet månestjælningsforsøg, kunne jeg jo godt mærke på Dronningen, at det at rejse i rumskib, var noget helt andet, end at futte rundt i Krone1.

Denne dramatiske tur,den nat månen næsten blev stjålet fra menneskene, havde altså sat gang i adrenalinet, i der royale blod. Så der tikkede en mail ind, på Frejdigs mail indbakke, under Vigtigt – Kongeligt!

Mailen lød som følger.

Kære Frejdig.

Allerførst vil Vi, gerne lige sende en hilsen, til søens folk og dem i Grønland. Dernæst vil Vi gerne høre, hvad Frejdig skal foretage sig, på denne smukke aften? Prinsgemalen ligger, og har ondt i ryggen, Kronprinsen har tænkt sig, at tage på arbejde i morgen, og Joachim, har Vi ikke hørt fra. Så rent ud sagt, keder Vi Vores royale røv, noget så grusomt. Så er det, Vi gerne vil vide, om Vi kan overtale Frejdig til en tur i det Frejdiske rumskib. Sådan bare fise rundt i landskabet. i et par timer eller tre. Hvis Frejdig vil, så vil Vi være meget taknemmelig. Frejdig kan give besked tilbage, hvis bekræftende, er Vi og Krone1, der lige om et splitsekund.

Mange varme hilsener, og under Vort kongelige hånd og sejl (Vi HAR jo sendt en hilsen)

Dronning Margrethe 2. Af Danmark.

 Så Dronningen var i Aalborg, et splitsekund efter, for det er virkeligt hyggeligt, at rejse rundt med Dronningen, og selv om jeg, ikke kedede, min Frejdiske røv ret meget, er det altid rart med en smuttur rundt i landskabet. Så Krone1 var blevet parkeret, og Dronningen og undertegnede, var i gang med at starte rumskibet op. Og det gode gamle rumskib, startede som et rumskib jo skal. ”Så er Vi på vej, Frejdig, hvor hyggeligt, og Vi har bestemt Os til, at Frejdig bare skal sige Daisy i aften. Det er så rart, at være Dronning, og kan bestemme sådant noget”.

Vi smuttede først lige en tur til Australien, Daisy og mig. Vi havde hørt om en måne, der skulle være særligt flot, set lige derfra. Og det var den da også, som I jo kan se, for jer selv.

Stregen på billedet, er fra Frejdigs reserverumskib, som den aften var lånt ud til hans fætter. Måske skulle man til at kræve for benzinen? Nå nok om det, Daisy havde fået åbnet, det andet karton smøger, og Vi sad og hyggede Os med det, da Daisy pludselig sagde; ” Dueh, Frejdig, kan vi ikke tage et smut til England, Vi kunne godt tænke Os, at lure lidt på Elisabeth, hun påstår hele tiden, at hun sidder hjemme, hver aften på paladset, for at spare penge. Vi tror ikke rigtigt på den røverhistorie, og desuden har Elisabeth sandelig penge nok, ikke som visse andre, der må spinke og spare, i tide og utide, for at få den latterlige apanage til at slå til”.

Som sagt så gjort, vi satte Wharp-funktionen til, og sekundet efter, var vi over Buckingham. Ganske rigtigt, efter at have brugt den infrarøde dronningesøger, viste det sig, at Elisabeth IKKE var hjemme. ” Vi vidste det, he he, nu har vi noget på den overlegne Madam, næste gang Vi skal til frokost med hende”. ”Men se der Frejdig, der på den interstellare festsøger, hvad er dog det, der foregår der i Lincolnshire? ”Ser ud som en 80 års fødselsdag”, sagde jeg, ”Lincolnshire, er der om et øjeblik, Daisy”.

Og der hang vi så, og studerede fødselsdag, det var rigtigt hyggeligt, og fyrværkeri manglede da heller ikke. Noget af det fyrværkeri, kom lovlig meget tæt på, og jeg bestemte mig til, at forlade området. Men Daisy har jo noget med det der vinkeri, og pludselig åbnede hun sidevinduet, på det Frejdiske rumskib, for at vinke ned til festdeltagerne. Jeg havde set vindmøllen under os, men vi var jo her, og den var der, så der var ingen fare på færde. Men da Daisy nu ville vinke, glemte hun altså, at hun havde den royale guldlighter i hånden. Og da hun åbnede hånden, for ligesom rigtigt at vinke igennem, tabte hun altså lighteren. Lige ned på en af vindmøllens vinger. En kombination af lighterens vægt, og glasfiberen der var kraftigt afkølet, af den hårde frost, førte derfor til, at vingen knækkede, som når man knækker spaghetti. Det fik ene vinge til at brække af, hvorpå vingen faldt ned, og i farten lige fik bøjet en anden vinge også. Sådan var det! Sådan skete det, og dem der har fundet den royale guldlighter, kan bevidne det.

Heldigvis havde Daisy, godt fyr i den smøg, hun sad og babbede på, for Frejdig havde glemt at få lighter med, så vi måtte nu kæderyge resten af vejen. Det viste sig, ikke at være SÅ svært.

Men vi måtte hellere se at liste hjem, det går ikke at sætte dronninger i forlegenhed, og lidt senere var vi tilbage i Aalborg. ”Vi giver et royalt knus, Frejdig. Tak for i aften, og Vi kunne godt gentage en sådan tur, en anden gang”. Daisy skulle skynde sig hjem, for hun havde kun ét enkelt karton smøger tilbage, og hun måtte hjem, inden den sidste smøg, skulle tændes med den seneste.

Så Krone1 daffede af, og Frejdig daffede op til sig selv. Hele historien her, skulle jo ikke have været fremme, men da jeg jo også er ambassadør for Aliens, kan jeg ikke have, at deres styreegenskaber, og gode rygte, bliver sat på spil, på grund af, en vindmølle i England.