Frejdig Forever

Et glimt i øjet.

Frejdig/Som bevæbnet desperado.

Skrevet af Frejdig på november 21, 2008

Buenaventura i Colombia, var jo byen, hvor jeg havde bestemt mig for at slå mig ned.  Og som beskrevet i El Patrone Frejdig, kunne det ikke have ladet sig gøre, uden Lillebror og hans dejlige kone. Lillebror var jo tidlige hovmester på Skoubådene. Men hvad hans beskæftigelse var i Buenaventura, står lidt hen i det uvisse. Lillebror var først i halvtredserne, så vanlig pensionist, kunne han jo ikke være. Og dagligdagen gav nu også mest indtryk af, at hans nye profession var Handel, tusk og svindel. Det blev jo så dermed også min dagligdag.

Når der var anløbet et nyt skib til havnen i Buenaventura, skulle det besøges for at se om de havde noget, vi kunne handle med. Det havde de jo for det meste, og Lillebror var en pranger af guds nåde. Kæmpestor, rund og jovial, møvede Lillebror sig omkring på skibet og prangede. De eneste skibe, Lillebror konsekvent nægtede at sætte sine fødder på, var de russiske. Han havde altså et eller andet med de russere. Han må jo have haft nogle dårlige oplevelser med dem på et eller andet tidspunkt.

Politi bevogter

Vi sad i Lillebrors hus om aftenen, og planlagde dagen efter. Hvilke skibe vi skulle besøge, og det mest vigtige, vi skulle jo også rundt i byen, og afsætte de varer, som vi helt sikkert ville få købt. Der skulle komme et skib fra ØK dagen efter. Det passede Lillebror fint, for de var så nemme at handle med, mente Lillebror. Underforstået, de kunne tages røven på. Godmodigt og jovialt forstås, men de kunne tages røven på.

Nu havde vi haft, nogle dårlige erfaringer med byens banditter, når vi havde handlet. Det var ikke hver gang, at vi fik varerne med hjem. Vi blev simpelthen rullet, op til flere gange, og selv om Lillebror var to meter og tyve mellem øjnene, er der ikke meget at gøre, når man er omringet af en bande, der stod med knive og macheter, eller hvad de nu ellers var bevæbnet med.

Så Lillebror havde bestemt sig til, at nok var nok. Vi skulle også bevæbnes. Lillebror havde allerede arrangeret våbenkøbet, så nu var tiden kommet til at få pistolerne hentet, på et af byens skumle værtshuse. Det var nogle drabelige pistoler. Jeg var nu udstyret med en Luger fra anden verdenskrig, og Lillebror havde nu en drabelig Colt.Luger En tromlerevolver der var kæmpestor, men virkede helt normal i Lillebrors kæmpe næve.

Colt 45 Peacemaker

Så dagen efter kunne vi tage til ØK skibet, og Gud nåde og trøste dem, der havde planer om at rulle os den dag. Vi havde fået købt en spolebåndoptager. En Tandberg. Et rigtigt kup, mente Lillebror, og den så da også rigtig fin ud. Den var der vist gode penge i. Men vi skulle jo i første omgang have den hjem til Lillebrors hus, og det gik altså ikke at bære den gennem byen, uanset hvor bevæbnede vi var. Så der måtte en Taxa til. En Taxa i Buenaventura er ikke helt, som vi kender en Taxa herhjemmefra. For det første var forsædet ud i ét. Og hvis chaufføren bestemte sig til, at der skulle flere med på turen, holdt han simpelthen bare ind til siden, og samlede dem op.

Vi havde altså fået hyret en Taxa, og vi kravlede ind på bagsædet. Lillebror sad med spolebåndoptageren på skødet, og chaufførens øjne var mere i spejlet, end de var på vejen. Han havde rigtig kik på den båndoptager. Og ganske rigtigt, vi havde kun kørt i nogle få minutter, da han trak ind mod et gadehjørne.

Der stod tre hallunker og ventede. At det var en tilsigtet plan fra chaufførens side, var der ikke megen tvivl om. De tre hallunker, havde på ingen måde gjort tegn til ham. Da Taxaen holdt ind til gadehjørnet, fik jeg et ordenligt dunk, i ribbenene af Lillebror. Han ville lige sikre sig, at jeg var vågen. DET var jeg. Helt vågen. Hallunkerne var kommmet ind på forsædet, og Taxaen fortsatte kørslen. Vi ventede. Vi skulle nu ikke vente længe. Pludselig drejer de tre hallunker sig om mod os, og nu havde de pludselig springknive i hænderne. Jeg nåede slet ikke at få min pistol frem, men det gjorde Lillebror sandelig. Han knaldede den store satan af en revolver, ned i toppen af forsædet. Og væk var hallunkerne. Taxaen havde ikke engang nået at standse helt op.

Da hallunkerne nu var væk, ville det ligne Lillebror dårligt, hvis ikke situationen skulle udnyttes til vores fordel. Lillebror fik forklaret den skrækslagne chauffør, at han ikke forventede, at der kom andre passagerer med på turen, og han forventede sandelig heller ikke, at der skulle betales for turen. Chaufføren var helt enig. Gearskiftene i Taxaen var ikke helt perfekte mere, men vi kom da helskindede hjem til Lillebror hus.

Om aftenen blev båndoptageren solgt videre, og alle handler skulle jo fejres. Så Lillebror spenderede bajere, på den lokale snask. På et tidspunkt var de bajere steget ham til hovedet, og pludselig trækker han revolveren frem. ”Nej nej for satan da”. ” ”Det går sgu ikke, Lillebror, få den nu væk for satan”. Men Lillebror var ikke modtagelig for argumenter. Heldigvis var der ikke ret mange kunder på snasken. En 6 til 7 stykker vel. Dem begyndte Lillebror nu at sigte efter, imens han brølede, at nu var vi sateme bevæbnede, og der blev ikke fundet sig i noget rulleri mere. Det kunne jo have været godt med det, men Lillebror havde nu også tænkt sig at afprøve revolveren. De få stykker der var på snasken, befandt sig nu under de vakkelvorne borde.

Lillebror begyndte nu at skyde efter dem, heldigvis sigtede han, så han ramte dem ikke. Revolveren var nu tømt for kugler, og Lillebror havde heldigvis ikke flere med. Nu var jeg jo rædselsslagen, for at komme i spjældet dernede. Det kunne Lillebror nu godt have tænkt på, mente jeg. Der gik jo ikke mange minutter, før den velkendte hvinen fra en politijeep lød i ørene. Med rifler og pistoler i hænderne, stormede politisoldaterne ind på snasken. Og de kom jo direkte mod os, da vi var de eneste der ikke var UNDER bordene. Lillebror hilste på officeren, og på rablende spansk, fik han forklaret ham, at vi bare morede os lidt, og skyderiet var lige for at gøre de uheldige elemter i byen opmærksom på, at Lillebrors grænse var nået. Det forstod officeren da så udmærket.

Med et stort smil på læberne, gjorde han honnør for os, og så forsvandt politisoldaterne igen. Det skal dog også tilføjes til Lillebrors ros, at han efterfølgende gav bajere til de skrækslagne gæster. Et varmt menneske var han.

Vi havde en fredelig tid i Buenaventura, de næste mange uger. Men alt godt får jo en ende, og på et tidspunkt kradsede økonomien så voldsomt, at vi måtte sælge vores våben igen. Og samme aften blev vi rullet igen, da vi forlod værtshuset, hvor vi havde afhændet våbnene.

 Fire store sataner med macheter, sprang pludselig på os. Kun nogle få hundrede meter fra værtshuset. Lillebror fik fortalt dem, at det ikke var nogen god ide at slå os ihjel, så kunne de jo ikke rulle os mere. Det forstod de godt. Så mens Lillebror bandede godt og grundigt, måtte vi aflevere vores ejendele. Kun underbukserne fik vi lov at beholde. Da vi ud på natten, kom hjem til huset, var kommentaren fra Lillebrors kone; ”nå har de nu taget røven på jer IGEN?”.

 

 

53 kommentarer til “Frejdig/Som bevæbnet desperado.”

  1. Pritbjørn sagde

    Du må da være mindst 216 år gammel med alt det du har oplevet min ven.

    Frejdig – nu også med våben !
    :lol:

  2. Frejdig sagde

    #1
    Føler mig også som en på 216 en hang imellem, min gode Pritbjørn.
    Nej da ikke med våben. Mere.
    Derfor kunne de jo rulle os. IGEN. :-)

  3. Frejdig sagde

    hang=gang
    Satans til tastatur. :-)

  4. Pritbjørn sagde

    Mener du hang-gang eller gang-bang he he …..ku’ et’ la’ vær’ :lol:

  5. Pritbjørn sagde

    og prøv at tage boksehandskerne af – det plejer at hjælpe :)

  6. Frejdig sagde

    #4 & 5
    He he. Vidste den kom! Gang-bang. :grin:
    Jamen jeg kan jo ike binde dem op. De boksehandsker. :-)

  7. Pritbjørn sagde

    # 2 og 6 åhhhh så hedder det : Frejdig ikke bevæbnet, men med boksehandsker !!

  8. Frejdig sagde

    #7
    He he. Tro det eller lad være, faktisk har jeg også bokset i mine unge dage. I bokseklubben Sparta her i Aalborg, så boksehandsker er ikke helt ukendt. :-)

  9. Pritbjørn sagde

    # 8 jamen kære Frejdig det komme da ikke bag på mig.

    Her kommer listen over det du ikke har prøvet :
    1
    2
    3
    4
    5

    Fortsæt selv lige så langt du gider !!
    :lol:

  10. Pritbjørn sagde

    Ups det skulle være : istedet for . til sidst. vil du rette ?

    Nu har jeg også prøvet med boksehandsker.

  11. Frejdig sagde

    #9
    Rigtigt Pritbjørn. Den bliver lang den liste. Jeg nåede nu aldrig at få en rigtig kamp, i min korte karriere som bokser. Fodbolden trak mere, og det så heller ikke så godt ud, med alle de sæbeøjne jeg fik, selv til træningen blev jeg gerne udstyret med sådant ét. :-)

  12. Frejdig sagde

    #10
    Sandelig bliver der ikke rettet. Alle skal se, du også skriver med boksehandsker på! :grin:

  13. Pritbjørn sagde

    Nå men så var der da et område.

    Men ellers ser jeg det sådan. Af alle oplevelser der er i livet er der to slags for dig. Dem du har skrevet om og dem du ikke har skrevet om. Vi venter på føljetonen.

  14. Pritbjørn sagde

    # 12 en bjørn bærer ikke nag meeeeeen den husker godt !! :)

  15. Pritbjørn sagde

    105 kg nag og et heftigt temparement !!!!! Ikke nogen trussel men en oplysning.

  16. Pritbjørn sagde

    Undskyld der skulle stå 105 kg hukommelse, ellers er det jo slet ikke sjovt !! :lol:

  17. Frejdig sagde

    Uha da. Så er der fyret op under bjørnen. Så kan du godt komme med bussen Bo, Svenskere tag jer i agt!
    I#14 bærer bjørne IKKE nag!
    I #15 er bjørnen nu udstyret med 105 kg nag, OG et heftigt temparement. Måske skulle jeg alligevel rette? :grin:

  18. Pritbjørn sagde

    Er du blind alien, se dog # 16.

    Men Bo kom med bussen, ham nordjyden trænger til frisk luft. Han må side på fordækket, ikke ??

  19. Frejdig sagde

    #10
    Tøse-Frejdig HAR rettet. En ilter bjørn er sgu ikke til at spøge med. Så hellere stå over for samtlige banditter i Sydamerika! :grin:

  20. Pritbjørn sagde

    og det er da godt vi synes det er sjovt, for der er ingen andre der vil “køre” med. :lol:

  21. Frejdig sagde

    #18
    Jeg kan sgu da ikke se den, FØR du har skrevet den. Det gjorde du jo, mens jeg sad og forfattede min kommentar. :grin:

  22. Frejdig sagde

    #20
    Pyt med det. Vi kan sagtens ordne de svenskere alene to! :-)

  23. Pritbjørn sagde

    # 19 niks – du har ganske ret !! Bliver sgu’ bange for mig selv indimellem. :mrgreen:

  24. Pritbjørn sagde

    Nå det var den arbejdsdag….må se at komme hjem…..see you later min grønne ven,

  25. Frejdig sagde

    #24
    Yes gamle jas. Netto kalder også her i Aalborg.
    Ses. :-)

  26. Bo sagde

    Det ligner til forveksling en Colt Peacemaker cal. 45 den Revolver, du kan se min omlidt på min blog :roll:

  27. Frejdig sagde

    #26
    Det er en Colt 45 Peacemaker Bo.
    Skal nok kigge på din blog, men skal lige have noget handlet ind først. :-)

  28. Piraten sagde

    Har i overvejet at inddrage nogen røgkanoner i den svenskerkrig? :mgreen: Der er en vis beigefarvet bamse, der gerne vil slippes ud af fængslet for at kæmpe for nationens ære, med røgkanoner, i ved sikkert hvem ;-)

  29. smutter62 sagde

    Spændende historie :-) Håber på der kommer flere :-)

  30. Frejdig sagde

    #28
    Røgkanoner dur ikke, Pirat. Svenskerne kan jo ikke tåle røg! :-)
    Hva faen Pirat. Er den stakkels bamse stadig fængslet? Det begynder at ligne en tanke,
    Løslade-Frejdig
    Nu formand for Bamse-Beiges befrielsesfront! :-)

  31. Frejdig sagde

    #29
    Takker Smutter 62
    Jo der er vist stadig et par historier at hive frem. :-)

  32. Pritbjørn sagde

    # 30 rigtig Frejdig, det ka’ de ik’, men kan man få “snus” kanoner, så var det måske en idé ..

    Sig mig lå der ikke lidt af an job ansøgning i Piratens indlæg, tror du ikke det med masten var en god idé alligevel ??

  33. Frejdig sagde

    #32
    Jo vi må nok overveje, om ikke Piraten skal deltage i vinterkrigen mod svenskerne. Selvom jeg stadig mener det lige er ondt nok, selv over for svenskere. :-)

  34. Pritbjørn sagde

    # 33 vil du slippe for det barometer eller ikke ?? Alle midler må tages i brug.

    Nu er kulden kommet. Der var is på fuglebadet til morgen, så nu er vi tæt på en isvinter. Samtidig nærmer december sig, så det skal til at være skal det.

  35. Bo sagde

    Jo vi skal da have Piraten med, og snuskanoner, men de skal lades med stærktobak, det tåler de ikke, er Sundet ved at fryse til mon :?:

    Jeg ser at få fat på Bussen og snekæderne, så kommer vi og tager jeg Svenske bønder. Er der stadig nogle Snaphaner i skjul derovre, så må vi kalde dem frem. Vi må hellere tage høns med til at lokke dem frem ;)

    Cheers B:o)

  36. Pritbjørn sagde

    # 35 mener du snaphøns ??

  37. Bo sagde

    Næh nej Big Bear, jeg mener skam snaphaner, men selvfølgelig skal der høns til at snappe en Hane, men her er der tale om lokkeduer og det dur ik’ når det er Snaphaner, at kalde dem duer.

    Men de har måske hønseringe med :mrgreen:

    http://www.forumscaniae.net/historia/dk_snapphane.html

    Cheers B:o)

  38. Piraten sagde

    #37, ikke for at brokke mig eller noget, men det lyder lidt som om der er ved at gå pip i svenskerkrig-strategien :lol:

  39. Pritbjørn sagde

    # 38 Tilykke Pirat ……. du har fattet pointen,,,,bortset fra høns ikke siger pip…..så er der tre gutter der har pip i låget. En i København, Kolding og Ålborg. :lol: join us !!!

  40. Bo sagde

    Hva Sa… Frejdig kender du nogen i Stockholm eller omegn. ellers er vi udsat for spionage, kik på dit clustr map. ;)

    Ak ja Pritbjørn, så længe vi ikke siger kykkelikyyy så går det nok at vi har knald i låget.

    Bortset fra det Pirat så er du velkommen om bord på Bussen Jolly Roger kan smelde fra de 2 flagholdere, hvis altså du har 2 flag, ellers skaffer vi et til.

    Cheers B:o)

  41. Frejdig sagde

    #40
    Ved fandeme ikke om de skide svenskere har spioner på mit Clustr map også. Ved ikke hvorfor jeg lige har Jasper mistænkt for at være svensker? Men ud fra stategien at dømme er det vist godt at generalen er kommet hjem. Også selvom han ikke er helt appelsinfri. :grin:

  42. Frejdig sagde

    #39
    #Hmm. Gud ved om ham Bo heller ikke helt er appelsinfri?. :grin:

  43. Bo sagde

    Øh hva ba jeg spiser sku ikke appelsiner frit, næh men lidt humle er der da røget ned, hi san husan hejsa sa, nu ska Svensken ha da da, skål ;)

    Cheers B:o)

  44. Frejdig sagde

    #43
    Humlen er altså bedre end appelsiner, til at få Bo på krigsstien. :-)

  45. Bo sagde

    Det er jo humlen i det hele, det er her det sner forøvrigt, brrr jeg skal på job efter 4 fridage, bare det snart blev sommer igen, nåh nej så går tiden for hurtigt, må det blive en lang og hård vinter med masser af stift vand på pølen mod øst.

    Jeg tror blot vi ska ha spændt en plov på Bussen, for Svensken er sneet inde, hvem skaffer en sneplov :?:

    Cheers B:o)

  46. Frejdig sagde

    #45
    Nå på job igen. Er du ved at have det bedre? Med hensyn til vinterkrigen, tror jeg ikke der kommer rigtig gang i den, førend folk har kigget på Hvid Juls Barometeret i et par dage. SÅ sker der til gengæld også noget! .-)

  47. Bo sagde

    46#
    Jeg venter også gerne til jeg er helt på toppen, for det er jeg ikke endnu, jeg kunne godt bruge en uge til ren afslapning og så få gang i maven igen, for den kunne ikke finde ud af den rytme mit liv kom ind i. Min vagt idag/aften/nat, gør det ikke bedre, min spisepause er tillagt når Bussen bliver kørt i garage, kl. 01.18 min kaffepause på 20 min. er for lidt tid til at spise i.

    Men ok det hjælper da at sove igennem uden at blive forstyrret alt for meget.

    Cheers B:o)

  48. Frejdig sagde

    #47
    Lidt af en dum omgang du har været igennem, Bo. Vi holder dig tilbage fra fronten, til du er ved fuld styrke igen. :-)

  49. Bo sagde

    Takker Frejdig, Svensken er jo også sneet inde, så de bliver svære at lokke frem :D

    Cheers B:o)

  50. Piraten sagde

    Man skal virkelig passe på de svenskere:

    “I mange år var svenskerne optagede af at myrde deres konger, slås indbyrdes og tale mærkeligt. Indtil 1970′erne. Da begyndte de på deres mest ondsindede plan hidtil. At overtage verden indirekte gennem musik. Ved at manipulere med folks underbevidsthed ville de gøre alle til hjerneløse zombier der kun spiser surströmning og Kalle’s Kaviar på Wasa-Knäckebröd, og tilbeder Victoria Silvstedt og Limahl som guder”.

    Fra http://spademanns.wikia.com/wiki/Svensker

  51. Frejdig sagde

    #50
    Nemlig, Pirat. Ikke et folkefærd værd at bevare. De skal ha smæk med vådt franskbrød. :mrgreen:

  52. Danerland sagde

    Det er nogle gode historier du skriver Frejdig.
    Tak, for dem.

    Der er næsten noget Harry & Kammertjeneren over miljøet, bare uden ” gøbber ” *S*

  53. Frejdig sagde

    #52
    Tak skal du have Daner. Våben er der jo nok af derude, så vi prøver med lidt humor istedet. :-)

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>